Vær opmærksom på at målet ofte er at skaffe flere "gode besøgende". Det vil sige besøgende der kan bruge dit website til f.eks. at købe en vare eller få information. Det hjælper sjældent at tiltrække brugere der ikke er interesseret i websitet. Det kan derimod have en negativ effekt i form af dårlig omtale (og at man ikke vil linke til siden).
For at kunne forbedre er det en god ide at kende den aktuelle situation. Det første man bør gøre er at registrere hvor mange besøgende man har på nuværende tidspunkt. Derved kan man også bedre måle effekten af de tiltag man gør. Især hvis tiltagene koster penge kan man så afgøre om det er pengene værd.
Dette kan gøres med Google Analytics der er en gratis service der registrerer hvor mange visninger et website har. Der er også et simpelt statistik-værktøj indbygget i Humanise Editor.
Det er desuden en god ide at undersøge hvilke henvendelser der sker gennem websitet. Dette kan gøres ved at anvende et bestemt telefonnummer og e-mail-adresse på sitet. Derved kan man afgøre om en henvendelse er sket gennem websitet.
Sørg for at brugere kan finde din side gennem søgemaskiner. Dette gøres blandt andet ved at skrive god tekst der indeholder alle de ord en bruger kan finde på at søge efter.
Læs eventuelt vores vejledning i hvordan man skriver god tekst.
Ved at reklamere kan man sikre sig en prominent plads på søgeresultater...
Sociale medier er en måde at komme i mere direkte kontakt med ens brugere på. Man kan blandt andet informere om nye produkter og tilbud eller svare direkte på spørgsmål. Det er også en måde at sprede sit budskab på en mere mund-til-mund facon.
Vores focus er på brugeroplevelse og design. Vi leder altid efter den mest enkle og essentielle løsning. Vi tror på at maskinen skal arbejde for mennesket. Vi mener at viden bør være fri og tilgængelig for alle. Vi håber du er enig :-)